Nordisk Råd og nordisk gråd

Norden er jo til at græde over. Ikke kun den uendelige vinter, skyerne, der skiller os fra solen og mørket, der omfavner os. Nej, også samarbejdet i Nordisk Råd er en smule sørgeligt.

For samarbejdet er et stort paradoks. Således støtter et stort flertal i de nordiske befolkninger Nordisk Råd, men samme flertal ved meget lidt om, hvad Rådet konkret laver.

Nordisk Råd blev stiftet i 1952 af Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. Formålet er ifølge Helsingforsaftalen fra 1962 “at fremme fællesskabet, der er kulturelt og i samfundsopfattelsen“.

Siden er aftalen opdateret med ønsker om at gøre det attraktivt at arbejde og drive virksomhed i Norden og at styrke de nordiske lande internationalt. Og med tiden er man begyndt at uddele kultur- og klimapriser, og man står bag miljømærket Svanen.

Som nævnt støtter et stort flertal i befolkningerne Nordisk Råd. Målinger viser, at 78 pct. er meget positive eller positive over for samarbejdet. 56 pct. ønsker, at det udvides, og hele 42 pct. ønsker en decideret nordisk forbundsstat.

Men målingerne viser også, at hele 82 pct. slet ikke eller kun i mindre grad ved, hvad Rådet konkret laver. Kun 18 pct. kender i nogen grad til det, og svimlende 0 pct. kender godt til det. Se målingerne her.

Det er et problem, man selvfølgelig er klar over i kommunikationsafdelingen i Nordisk Råd og bl.a. forsøger at løse ved at få mere medieomtale af kulturpriserne. Således skal de nu uddeles ved et stort anlagt gallashow, som vil blive vist på de nordiske public service tv-kanaler.

Men skyldes den store støtte, men ringe kendskab kun manglende medieomtale? Næppe.

For Sverige, Finland og Danmark er også medlemmer af EU, har vigtigere interesser dér og har ikke behov for, at Nordisk Råd spiller en stor politisk rolle. Især den danske regering er imod at give samarbejdet større betydning, mens andre medlemslande gerne vil.

Det forplanter sig selvfølgelig i resten af organisationen, og arbejdskulturen og den eksterne kommunikation er derfor lidt stille og afmålt. Meget i Nordisk Råd bærer præg af, at man sidder mellem to stole og helst ikke skal konkurrere med og tage opmærksomhed fra EU.

Således er Rådet blevet en uforpligtende mødeklub, der laver hensigtserklæringer og hylder den nordiske kultur. Men den er også tømt for tyngde og dramaer, der kan fange mediernes opmærksomhed.

Derfor slutter vi, hvor vi startede. Med nordisk gråd og det lidt sørgelige ved, at Nordisk Råd har et stort potentiale, men får svært ved at ændre, at befolkningerne støtter, men intet kender til samarbejdet.

Men vi slutter også med nordisk gråd som en tilstand, en mentalitet. For samarbejdet vil stadig være mest kendt for at hylde kulturen og melankolien, der kommer af mørke vintre, stormende kuling og en gråsprængt himmel.

Men også i Norden er der lys for enden af tunnelen. Således også for Nordisk Råd.

Besøg Rådets kølige og elegante website her.

Reklamer