Musik om samfund

Det sker, at bands og solister træder ud af den personlige sfære, løfter blikket og laver samfundsbeskrivende eller politisk musik. Politisk musik er dog ofte postulerende og firkantet og rammer sjældent store følelser hos lytteren.

Men leveres budskaberne subtilt eller bare iørefaldende, så rammer musikken ofte både hjerne og hjerte. Her fem bud på udgivelser af nyere dato, hvor melodi, samfund, poesi og politik går hånd i hånd.


Thom Yorke,  The Eraser  

1

På Thom Yorkes soloalbum fra 2005 synger forsangeren i Radiohead om katastrofen, der rammer, hvis ikke vi stopper klimaændringerne. Titlen The Eraser henviser til menneskers misbrug og udviskning af naturen, der som en boomerang vil udviske menneskeheden selv. På coveret bliver mørkets fyrste således oversvømmet af havets høje bølger. Og med sin klagende vokal synger Yorke om tiden der løber ud, om sorte svaner og regnen, der vælter ned hele natten. 

Men The Eraser handler ikke kun om klimaet. Her er også en sang om den engelske ekspert i kemiske våben, der i 2003 døde under mystiske omstændigheder ved Harrowdown Hill. Han påstod, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. En påstand, der selvfølgelig ikke passede den britiske regering.

Men bag dommedagsretorikken og de politiske tekster løber der en atmosfærisk og poetisk semielektronisk musik, og man kan godt høre The Eraser uden at blive hverken indigneret eller bange for dagen i morgen.

The Eraser er et vellykket samfundsrelevant værk med sit helt eget lydbillede.

Se liveudgave af nummeret Analyse her.

.

PJ Harvey, Let England Shake

2  

Let England Shake fra 2011 handler om England som krigsnation, og sårene det har sat. Fra kolonikrigene og massakren af engelske soldater i 1. verdenskrig, til Falklandskrigen og deltagelsen i Irak-og Afghanistan-krigene. Men albummets tekster er beskrivende og ikke anklagende, og for at skabe en følelse af samfund er der kor og flerstemmighed på sangene, har Harvey udtalt.

Således er Let England Shake et godt eksempel på musik om samfund. “We got up early, washed our faces, walked the fields and put up crosses, passed through the damned mountains, went hellwards and some of us returned, and some of us did notlyder førstehåndsberetningen på den udmærkede In the Dark Places

PJ Harvey fik stor ros og den prestigefyldte Mercury Prize for tekster og musik om en nation, der har mistet tusinder af liv på slagmarken og er fyldt til randen af krigstraumer.

Se video til In the Dark Places her. 

.

U2, Pop  

3

På Pop fra 1997 beskriver U2 bl.a. den omgivende underholdnings-, forbrugs- og fordummelseskultur. “You know you are chewing bubble gum, you know what that is but you still want some, you just cant get enough of that lovey dovey stuff“, synger den nok så berømte forsanger på åbneren Discotheque, om et samfund, der spiser sig sulten i pop og underholdning.

På sangen Please leverer U2 deres bøn om forsoning til de stridende parter i Nordirland, men Pop handler ikke kun om samfundet og er ikke et konceptalbum. På den efterfølgende turne, POPMART, går U2 dog linen ud og med historiens største bagskærm og et kæmpe McDonalds-lignende ikon, laver de et total-show om tidens overflade- og forbrugskultur.

Se liveoptagelse af Please fra Pop her. 

.

Midnight Oil, Blue Sky Mining

4 

Midnight Oil er alle politiske sanges moder og på det kommercielle gennembrud fra 1990, Blue Sky Mining, tages forurening af havene, økonomisk grådighed, rettigheder for mindretal og ansvarsforflygtigelse under kærlig behandling af olie-drengene, som slutter hele balladen med en storladen hymne om Antarktis.

Der var ikke plads til fortolkning og tvivl hos nu opløste Midnight Oil, men de smurte deres statements i en olie af medrivende omkvæd og brusende guitar og fik således et stort publikum. Forsanger Peter Garrett opnåede i øvrigt at blive australsk miljøminister fra 2007 til 2010, hvor han gik fra agitator til diplomat.

Se video til Antarctica fra Blue Sky Mining her.  

.

Nephew, Danmark Denmark 

5

Skal der et dansk “samfundsalbum” på listen er Nephews Danmark Denmark et bud. Albummet tager fat om Danmark som indadvendt, selvfed nation, hvor dobbeltmoral trives. “Du stemmer rødt, men betaler sort, du siger tolerance er en dyd, men din egen lunte er kort”, synger Kvamm på åbneren Decideret Træt af Pis, om folk med politisk korrekte holdninger de ikke selv udlever.

Landets tilstand tages også godt og iørefaldende op på den Rammstein-inspirerede Danmark Man Dark, på Descendants of King Canute og New Years MorningDanmark Denmark er et forholdsvist ambitiøst projekt, men mangler koncept og helhed for at blive et gennemført, samfundsbeskrivende album.

Se video til Danmark Man Dark her.

Reklamer