Historien om Bouazizi

Den 17. december 2010. Vintersolen står op over byen Sidi Bouzid. Alt tyder på en almindelig vinterdag i en anonym tunesisk provinsby. Fra morgenstunden har grønthandlerne i Sidi Bouzid opsat deres boder på byens marked. Folk går på arbejde, og livet begynder sin gang her 400 kilometer fra hovedstaden Tunis, og hvad der ligner en uendelighed fra politisk historieskrivning.

Således tyder intet på, at dagen i Sidi Bouzid vil sætte et rystende skælv gennem Tunesien og det øvrige Mellemøsten. At den vil føre til diktatores fald, borgerkrige, Nato-bombardementer og frihed for millioner af mennesker.

En af grønthandlerne på markedet i Sidi Bouzid er Mohamed Bouazizi. En 23-årig mand fra fattige kår, der er droppet ud af uddannelsen for i stedet at forsørge sin familie på fem, der i blandt sin mor, som er enke.

Som mange andre grønthandlerne i byen har Bouazizi ikke tilladelse til at sælge frugt og grønt. Men han tager chancen. Man skal bestikke myndighederne for at få tilladelsen, og han har heller ikke andre muligheder for at tjene penge.

Men denne dag kommer myndighederne forbi, og de konfiskerer hans vægte og kurve. Bouazizi protesterer, forsøger at forklare sig, men den kvindelige kontrollør stikker ham blot en lussing.

Udsigten til ikke at kunne forsørge sin familie og ydmygelsen ved offentligt at få en lussing af en fremmed kvinde, er for meget for Bouazizi, der går til den lokale guvernør for at klage over behandlingen. Men han bliver bedt om at gå igen.  Intet kommer myndighederne mindre ved.

Bouazizi føler nu, der står en mur mellem ham og fremtiden og i alt ophobet frustration, ydmygelse og håbløshed vælger han at lave den ultimative protest, det ultimative råb om hjælp. Han køber en dunk benzin, stiller sig foran Guvernørhuset, hælder benzinen over sig, sætter ild og går op i flammer.

Hans voldsomme handling sender chokbølger gennem lokalområdet, opildner kolleger og andre lokale, der spontant begynder en demonstration for Bouazizi og imod diktaturet i Tunesien. Hændelsen udløser simpelthen årtiers undertrykt had til et korrupt og respektløst regime.

Bouazizi bliver alvorligt forbrændt og dør d 4. januar 2011. Hans død sætter gang i demonstrationer i hele Tunesien, og den 14. januar 2011 flygter diktatoren Ben Ali ud af landet. Vi kender så den efterfølgende kæde af historiske omvæltninger i Libyen, Egypten, Yemen, Syrien osv.

Således er den 17. december 2010 i Sidi Bouzid en mærkedag i verdenshistorien, hvor Bouazizis martyrium og den efterfølgende demonstration forvandlede en almindelig vinterdag til et arabisk forår.

Reklamer