Tema: Europa-Parlamentsvalget 2014


Indlæg er:
EP-finale , EU´s rockhymne? ,  Afgørende dage for fire spidskandidater , Magtkamp tager demokratiet som gidsel , Et lidt surt opstød ,  EP-annoncer fra Tyskland og England , Vurdering af spidskandidaternes valgplakater , Stilhed før EU-stormen , Anmeldelse af første tv-debat på DR2 

Indlæg 9, den 25. maj 2014.

EP-finale

Fredag: Torden over Danmark. Et skybrud bevægede sig fredag formiddag op over landet fra Tyskland. Samme dag bragede det i valgkampen. Sidste hverdag inden valgfinalen, sidste mulighed for at kapre vælgere. Og alarmer lød, krudt blev affyret. Både Auken, Messerschmidt og Venstres spidskandidater var i uvejr.

Aukens problemer var interessante. Folk, der hjalp en af de andre partiers kandidater, plantede en historie i MetroXpress om, at SF brugte skattemidler fra Europa-Nævnet til at føre valgkamp for spidskandidaten. Og flere medier tog historien op.

For med sin lidt fandenivoldske stil brændte Auken igennem i den sidste del af valgkampen og begyndte at stjæle stemmer fra andre kandidater. Og derfor lød alarmen i partier, som så spærregrænsen dybt i øjnene.

Og derfor “solgte” et af partierne historien om SF´s misbrug af skattemidler til MetroXpress. Og til MetroXpress, fordi det er en transportavis, hvor læserne ofte kun scanner nyheder og måske (men ikke nødvendigvis) er mere modtagelige for skandaler.

Stod “vennerne” i Socialdemokraterne eller De Radikale bag? Var det Folkebevægelsen mod EU? Måske De Konservative? Alle havde det sjølt i målingerne. Og det var selvfølgelig ikke MetroXpress, der i første omgang undrede sig over, at Europa-Nævnets logo stod i bunden af Aukens valgannoncer.

Historien fik ikke nogen effekt, men var et godt eksempel på strategisk og småkynisk politisk kommunikation. 

Lørdag: Fuglene synger i Italienskvarteret på Amager. Dagen før finalen. Eller dagen for finalen. Den anden finale. Champions League-finalen i fodbold i Lissabon. Det har været nævnt i valgkampen, hvorfor Champions League-fodbold og Melodi Grand Prix samler så mange europæere, når EU og EP-valgene ikke gør?

Men fodbold og Grand Prix er et frirum, hvor europæiske nationer kæmper mod hinanden, mens man i EU (som udgangspunkt) kæmper med i hinanden. Fodbold og musik er følelser, EU fornuft. Og følelser samler folk, det gør fornuft ikke.

Søndag: Årets første sommersøndag. Blå himmel, en gul sol stiger over landet. Smarte slogans, valgplakater, pågående webannoncer, beskidte tricks og meningsmålinger er fortid. Exit valgkamp, enter valgdag. I dag har solen magt.

Har det været en god EP-valgkamp 2014? Mange mener, debatten i år har handlet om politik og ikke om et klassisk ja eller nej til EU. Måske?

Men ellers så man igen, hvor meget personer betyder for partiers stemmetal. Auken og Bendtsen gav SF og De Konservative tiltrængt succes. Og Messerscmidt gav DF endnu større succes. Men de var også heldige at få stort set alle de frafaldne Lars Løkke-stemmer. Derfor skal man ikke overfortolke DF´s store stemmetal. 

At mange danskere ikke stemmer til EP-valg er forståeligt. EU er i sagens natur stort og uoverskueligt. Og det er endnu ikke lykkes et kommunikationbureau at kommunikere EU på en nærværende måde (EU arbejder dog selv på sagen. Se indlæg 8).

Men EU´s ringe image skyldes også, at medierne ikke interesserer sig for Europa-Parlamentet mellem valgene. Massiv mediefokus som i valgkampen, der nu er overstået, er ikke nok. Så starter vi forfra ved hvert EP-valg,

Det er ikke et mirakelkur. Men tv-mediet er stærkt, og EU bliver måske mere nærværende, hvis man laver en paneuropæisk tv-kanal, der har midler til at lave nyheder, kritisk debat og underholdning om og for Europa. Og helst på en uhøjtidelig måde.

Det vil være et spændende skridt mod en fælles europæisk offentlighed, som er en forudsætning for, at flere føler noget for EU. Men EU bliver never ever populær i stil med Champions League og Melodi Grand Prix.

.

Indlæg 8, den 22. maj 2014

EU´s rockhymne? 

EU har hyret diverse kunstnere til at lave en fortælling om EU og Europa. Et såkaldt “europæisk narrativ”, som skal sætte ord, billeder og lyd på “at være europæer” og bl.a. skal få flere mennesker til at stemme ved Europa-parlamentsvalgene. Mere om projektet her.

EU´s musikalske hymne er jo lige nu Beethovens 9 symfoni. Men her seks bud på rock- eller popsange, der handler om Europa eller er populære blandt europæere og måske kan blive en alternativ og mere up to date EU-hymne?????

 Zooropa, U2

Den filmiske titelsang fra U2´s album fra 1993 (hvor EU´s gule stjerner ligefrem udgør coveret) er måske den eneste sang i rockhistorien, der handler om Europa som samfund. Zooropa beskriver den tvetydige følelse af frihed og fremskridt, der var på kontinentet lige efter Murens fald. Det er ikke en “syng med sang”, men et ambitiøst forsøg på at lave musik om samfund. Hør Zooropa her.

Radio Free Europe, R.E.M. 

R.E.M.´s debutsingle fra 1981 mener nogen, er en sang om Europa under Den Kolde Krig. Forsanger Stipe betegner selv titlen og teksten som “leg med ord” uden dybere mening. Under alle omstændigheder er det et af R.E.M.´s bedre numre, selvom EU-Domstolen nok vetoer, at amerikanere laver EU´s rockhymne. Hør Radio Free Europe her.

Calm After the Storm, The Common Linnets

Hollands bidrag til Melodi Grand Prixet i B&W-Hallerne er en fin country-sag, som havde genklang i Europa. Måske skal omkvædet blot omskrives, så det lyder “The flag is yellow and blue, I am thinking about the EU, here in the calm after the storm“? Hør Calm After the Storm her.

Song for Europe, Roxy Music 

Song For Europe er en melankolsk og storladen sang om minder fra Paris og andre europæiske byer. Men den er nok for fodslæbende, og verset minder nok for meget om While My Guitar Gently Weeps til at blive en god EU-hymne? Hør Song for Europe her.

Amsterdam, Crowded House

En sang om godt, der går galt. Som konflikterne, der lurer under overfladen i EU. Men her handler det om skæbnes vildveje på en gåtur i Amsterdam.”And the rain came hard, a million people on a protest march, every choice, every path was mistaken“, lyder det i denne pæne sang med mørke undertoner. Hør Amsterdam her. 

Rise like a Phoenix, Conchita Wurst 

Det androgyne bud på EU´s rockhymne må være vinderen af Melodi Grand Prixet i B&W- Hallerne. Og at rejse sig som fugl fønix er vel lige præcis, hvad EU skal her efter finans- og eurokrisen. Måske kan denne storladne popsang hjælpe? Er om ikke andet populær hos mange europæere. Mænd som kvinderHør Rise like a Phoenix her.

.

Indlæg 7, den 21. maj 2014

Afgørende dage for fire spidskandidater

Fire EP-spidskandidater står lige nu ved en skillevej. Én vej fører ud over en politisk afgrund. Den anden fører selvfølgelig ind i Europaparlamentet i Bruxelles og Strasbourg. Således fiasko eller fremgang. Intet eller indflydelse. Sådan er EP-valgkampe for spidskandidater fra mellemstore partier.   

De fire er Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, Morten Helveg fra De Radikale, Bendt Bendtsen fra De Konservative og Margrethe Auken fra SF. Alle står lige nu til ét mandat i meningsmålingerne, men tilslutningen er så lav og usikker, at dagsformen og humørsyge vælgere afgører deres skæbne.

Og det vil absolut være en fiasko, hvis de må skåle i kold kaffe på valgaftenen. Ronja Kari forventes at forsvare mandatet, Folkebevægelsen har siddet på i årtier. Helveg bør også komme ind, når De Radikale står så stærkt i Folketinget, og formand-Margrethe lige nu er politisk dronning af Danmark. Og Auken og Bendtsen bør med deres navn og erfaring også hive 5 more years hjem.

Men mandatet er usikkert for dem alle, og alle midler og al erfaring bliver nu skudt af for at komme valgt over målstregen. 

Man skal have 7,6 pct. af stemmerne for at blive valgt til Europaparlamentet, og alle bevæger sig i dette vælgermæssige grænseland, selvom Auken, Helveg og Bendtsen kan klynge sig til, at de måske får overskydende stemmer fra hinanden eller fra Socialdemokraterne og Venstre. Således er SF og De Radikale i valgforbund med S og De Konservative med V.

Presset er måske størst på Morten Helveg og Bendt Bendtsen, som i seneste måling ligger lige under de magiske 7,6 pct. Og derfor vil begge sikkert være meget offensive i den store valgdebat på DR1 den 21. maj. For selvom annoncer, sociale medier, valgplakater, partiets indenrigspolitiske situation osv. betyder noget, så rykker man for alvor vælgere ved at præstere godt i en tv-debat.

Helveg vil sikkert profilere sig ved at gå i flæsket på Messerschmidt. Og Bendtsen vil måske forsøge at lukrere på Venstres krise og på det spild, det vil være at stemme på Liberal Alliance, som er langt fra en plads i Europaparlamentet.

Indlæg 6, den 18. maj 2014

Magtkamp tager demokratiet som gidsel

EP-valgkampens hidtil “største” historie er Lars Løkke og hans evner til at få andre til at betale for sig. Historien er selvfølgelig lækket for at skade Løkke, men når det sker nu, så skader den også EP-valgkampen. For selv om historien er relevant nok, så har den selvsagt intet at gøre med EU og europæiske forhold. 

Men for de politiske modstandere, der har lækket historien, er det vigtigere at sætte Lars Løkke i dårligt lys, end at der debatteres EU i EP-valgkampen. Altså en beskidt magtkamp, der tager demokratiet som gidsel.

Og det paradoksale er, at historien breakede samme dag som der var en historisk tv-debat mellem kandidaterne til at blive ny formand for EU-Kommissionen. En debat, der ikke har stået meget om i danske medier. Således EP-valgkampens hidtil “mindste” historie.

Men ellers ses der frem til den sidste uge i valgkampen, hvor medierne som altid vil fokusere mere på valget. Med mindre Lars Løkkes Mallorca-rejser og rygning på ikke-ryger værelser tager alt opmærksomheden.

.

Indlæg 5, den 14. maj 2014.

Et lidt surt opstød 

Hermed et lidt surt opstød om EP-valgkampen.

 Kampagnen, der skal få flere unge til at stemme ved valget er aflyst efter et råb af klager over en kampagnevideo, hvor figuren “Voteman” tæsker løs på unge, der ikke har tænkt sig at stemme. Men videoen er dog nået at komme i cirkulation på nettet.

Jeg syntes, den er morsom. Problemet er mere videoens budskab om, at det blot er vigtigt at stemme, og ikke at det også er vigtigt at tage stilling inden man stemmer. Derfor er budskabet i videoen lidt tomt. Se videoen her.

– Og så er der Patentdomstolen, som vi kun skal stemme om på grund af studehandler og det politiske spil på Christiansborg, og ikke fordi det er oplagt, at folket stemmer om det. Emnet vil sikkert også afholde en del fra at stemme, da man ikke gider forholde sig til Patentdomstolen.   

 Der hænger også langt færre valgplakater i gaderne end ved folketings- og kommunalvalg. Det giver indtryk af, at partierne og kandidaterne ikke tager EP-valget ligeså seriøst som de to andre valg. Hvad de heller ikke gør.  

– Og målinger viser da også, at der er mange, der ikke har tænkt sig at trave ned i valglokalet på den sikkert solbeskinnede valgdag søndag den 25. maj.

– Programmet “Ask & Kandidaterne” på DR1, hvor kandidaterne er i krydsild, er også en blandet affære. Værten fylder for meget (hvad titlen på programmet også antyder), der mangler nerve og ikke mindst en valgvideo, som er erstattet af en lidt tom reportage lavet af DR. 

Men positiv fra nu af. Ikke flere sure opstød her fra. 

.

Indlæg 4, den 12. maj 2014

EP-annoncer fra Tyskland og England

Som kontrast til indlægget om danske EP-valgplakater (se indlæg 3) er her eksempler på aktuelle valgannoncer i EU-begejstrede Tyskland og EU-skeptiske England.

Og begejstringen og modstanden ses langt mere direkte og patosfyldt end i Danmark. I Tyskland er budskaberne åbne og Europa-venlige, mens partiet i England, der står til at få flest stemmer, UKIP, har lavet nogle meget EU-fjendtlige annoncer.

Tyske annoncer

Merkel

Merkels parti, CDU, har et budskab om fælles succes for Europa og for Euroen, socialdemokraterne taler om chancer og samhørighed i Europa og miljøpartiet De Grønne om en klimaindsats uden grænser. Og alt sammen blottet for tyske referencer og symboler.

spd

dieg

Britiske annoncer

I England er tonen anderledes. Her går partiet UKIP linen ud med meget EU-fjendtlige plakater. De to store partier, Labour og De Konservative, gør ikke meget ud af at annoncere op til EP-valget (det skader deres folkelige image), mens det mere Europa-venlige parti, Liberal Demokraterne, trods alt fører valgkamp med sloganet “In Europe, In Work” – forstået som, at mange engelske jobs er afhængige af medlemskab af EU.

europa1lib

.

.

Til sidst EU´s egen annonce for at få folk til at stemme ved EP-valget.

europa13

.

Indlæg 3, den 8. maj 2014.

Vurdering af spidskandidaternes valgplakater

Så er de oppe. Valgplakaterne, der reklamerer for kandidaterne til EP-valget. De pynter ikke. Men et valg uden valgplakater er som juleaften uden sne eller en fodboldspiller uden rygnummer.

For valgplakater er selvsagt ikke nødvendige for at gennemføre et valg. Men de præsenterer valget for alle og har en vis effekt på tvivlende vælgere. Ellers ville de heller ikke hænge i tusindvis i gader og stræder.

For man kan ikke undgå at se valgplakaterne. De er et såkaldt push-medie, der møder os, hvor vi er og “skubber” et budskab i hovedet på os – modsat den mere detaljerede information om valget man selv må finde.

Her en vurdering af spidskandidaternes plakater ved EP-valget.

Kedelig med vilje 

classic

Både Socialdemokraterne, De Radikale og Venstre har valgt en klassisk valgplakat til spidskandidaterne Jeppe Kofod, Morten Helveg og Ulla Tørnæs. Altså et præsentabelt billede, kandidatens navn og et partibogstav. Mere klassisk bliver det ikke. Og de har i øvrigt samme look som partiets plakater ved folketingsvalg.

Helvegs er ren og rationel, og det harmonerer udmærket med De Radikale. Men de radikale vælgere kan nok godt tåle mere liv og farve på en plakat. Men Helveg har taget et sikkert valg. Kofod og Tørnæs repræsenterer såkaldte “Massepartier”, der favner bredt og har mange vælgere. Derfor er deres plakater traditionelle og småkedelige. De vil for alt i verden ikke skubbe vælgere fra sig. Så ingen eksperimenter med udtrykket her. Og det er fornuftigt nok.

Opfindsom i modvind

opfindsommeMargrethe Aukens (SF) valgplakater er de eneste, der er opfindsomme og nytænkende. De har et skarpt og kontrastfyldt design og klare budskaber, der appellerer til potentielle SF-vælgere.

Samtidig er det muligt at downloade en app. til mobilen eller gå ind på partiets website og få kandidaten på plakaten i tale. Grafisk og som kampagne er det altså en gennemført og levende valgplakat. Men er det nok til at få erfarne Auken genvalgt? Det er tvivlsomt i den aktuelle modvind for SF?

Den effektive EU-skepsis

effektiveLiberal Alliance og Dansk Folkeparti har lavet nogle effektive valgplakater. På plakaten for LA´s spidskandidat, Christina Egelund, er hun portrætteret med partiets formand. Man er næsten i tvivl om, hvem af dem, der er kandidat til EP-valget. Men da Samuelsen i høj grad personificerer LA, er det en effektiv måde at forsøge at få en ukendt kandidat i parlamentet.

Og Morten Messerschmidt ved vi, hvor vi har: Mere Danmark, mindre EU. Selvom plakaten viser EU-skepsis på en ukonkret og banal måde, så ser det også folkeligt og fornøjeligt ud. Så den appellerer nok fint til hans målgruppe af EU-skeptiske vælgere.

Valgplakaten der passer på Danmark og Fyn

meffektiveBendt Bendtsen er presset. Meningsmålinger viser, at De Konservatives krise også rammer partiets kandidater ved EP-valget. Men de har skruet en udmærket valgplakat sammen med budskaber som “Passer på Danmark i Europa” og “Passer på Fyn i Europa” (Bendt Bendtsen har sin vælgerbase på Fyn). Budskaber, der passer godt til De Konservatives lov og orden-retorik og til spidskandidatens fortid som politibetjent.

Samtidig står teksten på en skarp orange baggrund, der fanger øjet og bryder plakatens øvrige farver. Måske hiver den nok stemmer hjem på Fyn?

Opsumering

Kommunikativt er det en ok samling valgplakater. EU-skeptikerne kommunikerer, så det rammer deres målgruppe. Nogen er kedelige på den rigtige måde. Og dem der har brug for at sprænge rammerne gør det, så det giver mening.

Man mangler kun en EU-venlig plakat i mængden. Den havde pyntet, når det nu engang er et valg til Europa-Parlamentet.

.

Indlæg 2, den 1. maj 2014.

1. maj: Stilhed før EU-stormen

Der er mange taler, meget vigør og mange protester 1. maj. Men i år er 1. maj også stilhed før storm. Stilhed før EU er all over the place med valget til Europa-Parlamentet og den rituelle ja/nej-debat, som EU-valgkampe som regel er.

Men endnu ingen valgplakater i lygtepæle, ingen annoncer i medierne, stadig kun få debatter i tv og radio. Endnu ingen polemisk Morten Messerschmidt, ingen EU-glad Morten Helveg, ingen Indre Marked-glad Morten Løkkegård.

Så køb forsyninger og sandsække nu. Efter denne stille 1. maj vil spidskandidater smile indbydende fra landets lygtepæle. Og påstande, smædekampagner og forordningsdirektiver vil virvle i luften og gøre nogen klogere og andre rundtosset. 

Det bliver Europa i Danmark, Danmark i Europa og et studie i politisk kommunikation. På godt og på ondt.

Indlæg 1, den 27. april 2014.

Anmeldelse: Den første tv-valgdebat sendt på DR2 d. 25. april.

Af: Morten Koue

Lokaliteten

Søndag d. 25. maj stemmer vi om, hvem der skal repræsentere os i Europa-Parlamentet. Og hvor foregår den første tv-valgdebat så? I Landstingsalen på Christiansborg! Mere dansk og indenrigspolitisk bliver det ikke. Så altså en noget mærkelig lokalitet for en debat op til EP-valget. Men det skyldes nok, at DR har et logistisk apparat på Borgen, og at man derfor sparer penge og ressourcer ved at debattere EU lige dér.

Men man må forvente mere opfindsom ved de næste tv-debatter. F.eks. interessant og nyskabende, hvis en af debatterne løb af stablen et offentligt sted i Bruxelles eller i en anden europæisk hovedstad! Det kan måske aktivere flere til at se med og til at stemme?

På en skala fra 1 til 10 (hvor 10 er det bedste), så et 2-tal for lokaliteten i den første tv-debat.

Spidskandidaterne

Spidskandidaterne (som alle deltog i debatten) er jo en blanding usual suspects, erfarne rotter og nyt blod. Og der er umiddelbart en god blanding af køn og alder. Det kan altid blive bedre – men i de kommende uger kan de fleste danskere nok finde en eller flere kandidater, de gider lytte til, og kan identificere sig med?

Et 7-tal for udbudet af spidskandidater.

Debatten

Debatten omhandlede (ikke overraskende) i høj grad den såkaldte “velfærdsturisme”, og hvad det betyder for dansk velfærd. Men politikerne stod jo som nævnt også i vuggen for den danske velfærdsstat. Men ellers fordelte værterne, Ole Ryborg og Camilla Thorning, taletiden udmærket, stillede udmærkede spørgsmål, og debatten var i en respektfuld tone.

Men der manglede liv og humør og et mere medlevende publikum.

Et 5-tal for debatten.

Tidspunktet

Den ligger selvfølgelig også på nettet, men debatten blev sendt første gang på DR2 fredag aften kl. 23.00. Så selvsagt ikke i prime time og man må forvente, at de kommende tv-debatter sendes på mere politikvenlige tidspunkter og på hovedkanalen DR1.

Et 1-tal for tidspunktet.

 

Reklamer