Det nye parti ’Alternativet’

Det er en kamp at stifte et politisk parti. At udfordre establishment og få politisk indflydelse. På vejen mod en plads i Folketinget hedder modstanderne både medierne, uret, bureaukratiet, økonomien, politiske modstandere, spærregrænsen og andet godt.

Som nyt parti er det meget vigtigt at være organiseret og have nem adgang til medierne. Og derfor er det særlig svært for græsrodspartier at komme ind på Christiansborg. Minoritetspartiet, der stillede op til folketingsvalget i 2005 og Fælleslisten, der forsøgte i 2011, er eksempler på græsrødders mislykkede forsøg på at indtage de bonede gulve.

Noget nemmere er det for nye partier, hvor folketingsmedlemmer bryder med deres oprindelige parti. Således er De Radikale stiftet via medlemmers brud med partiet Venstre. SF via Aksel Larsens brud med DKP. CD via Erhard Jacobsen brud med Socialdemokraterne. Liberal Alliance ved, at Khader og Samuelsen brød ud af De Radikale. Og der er flere på listen.

Derfor er der også håb for Uffe Elbæk, der efter fratrædelsen som kulturminister har brudt med De Radikale og etableret partiet ’Alternativet’. Frem til næste folketingsvalg kan Elbæk nemlig promovere partiet via Christiansborg. Den store mediedækning af pressemødet, hvor han lancerede partiet, fortæller alt om fordelen ved at etablere et nyt parti indefra – fra magtens centrum.

Alternativets mærkesager er grøn omstilling, en stærkere iværksætterkultur og en mere åben politisk kultur. Således har partistifter Elbæk oplevet en, ifølge ham, råden kultur på Christiansborg, hvor taktik og personhetz overskygger politiske løsninger.

Så det er pakket med ædle formål, at Alternativet begynder rejsen mod mandater i Folketinget. Men det bliver absolut ikke nemt, og partiet er straks i modvind. Kommentatorer har allerede kaldt initiativet naivt, og mener at partistifteren ikke hører hjemme i politik, hvis han ønsker at ændre den politiske kultur.

Og så skal der selvfølgelig samles underskrifter. Og der skal samles mange underskrifter. 20.000 i alt. Og de skal ikke bare indsamles. Hver underskrift skal også sendes til Folkeregistreret, som skal godkende dem. Herefter sender Folkeregistreret underskriften til den, der har underskrevet, som så igen skal sende underskriften til partiet, som så sender den til Indenrigsministeriet. Og portoen skal partiet betale. Således frimærker for hundrede tusinder kroner. Samtidig skal underskrifterne indleveres i god tid inden et valg, som jo kan udskrives når som helst. Mange nye partier bukker under for dette bjerg af udgifter, tidspres og bureaukrati.

Samtidig vil partierne i Folketinget gøre alt for at spænde ben for Elbæk og co. Man ønsker selvsagt ikke et nyt parti, som vil stjæle af deres indflydelse og penge. Når det gælder pengene, får partierne jo hvert år millioner i tilskud, efter hvor mange stemmer de fik ved seneste valg. Penge man selvfølgelig ikke vil dele med andre håbefulde partier. Og benspænd vil man især se fra partierne, Alternativet kan kapre stemmer fra – såsom SF, Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance.

Men vigtigste forhindring: Er der minimum to pct. af vælgerne, der er tiltrukket af grøn omstilling, stærkere iværksætterkultur og en ny politisk kultur? I teorien er der nok, men i praksis afhænger det af, hvor dygtig Elbæk er til at kommunikere og til at fremstå som et reelt alternativ. Det bliver interessant at følge.

Se Alternativets introduktionsvideo her.

Opdatering d. 10. januar 2014.

Jeg skrev, at partierne i Folketinget vil gøre alt for at spænde ben for Alternativet op til næste folketingsvalg. Partiet vil jo kapre stemmer fra dem og selvfølgelig også indflydelse og offentlig partistøtte, hvis de kommer i Folketinget. 

Første forsøg på benspænd er så en artikel i den trykte udgave af Metroxpress d. 7. januar 2014. En artikel, der handlede om, at partiet ikke har opdateret sin twitter-konto mellem 21. december og 5. januar, og at det er udtryk for dovenskab og ligegyldighed. Et budskab, der blev bakket op af en ekspert i politisk kommunikation. Læs webudgaven af artiklen her.

Det er meget sandsynligt, at historien er plantet af pressetjenesten i et af partierne, Alternativet især kæmper om vælgere med. F.eks. De Radikale, SF eller måske Liberal Alliance. Det er heller ikke tilfældigt, at historien er plantet i Metroxpress, som har unge mellem 15 og 40 år som primær målgruppe – en aldersgruppe Alternativet også forsøger at appellere til.

Der vil sikkert komme flere gode historier om Alternativets vej mod Folketinget, og i så fald vil jeg skrive om det her.

Reklamer