Det historiske kommunalvalg 2013

Kommunalvalget 2013 var historisk. Således var der historisk mange kampagner for at få folk til at stemme, og historisk mange stemte til valget.

Samtidig gik Enhedslisten historisk frem og SF markant tilbage. Det var også et nybrud, at Dansk Folkeparti fik en københavnsk borgmesterpost. Og for det ikke var nok, så udsendte Danmarks Radio på valgdagen en historisk upræcis exit poll.

Vinteren og valgdagen

Som både vinteren og valgdagen nærmede sig, var det ellers svært at se et interessant kommunalvalg for sig. Valgplakaterne i lygtepælene var igen uopfindsomme (og ofte hærværksramte) firkanter med smilende photoshop-billeder. Kampen på argumenter foregik kun i TV-2-regionerne, og eksperter havde travlt med at sige, at vælgerne ikke interesserer sig for lokalpolitik.

Kommunalvalgkampen 2013 havde udstråling som en lygtepæl uden lys, som et træ i november.

Men da novembermørket sænkede sig på valgdagen d. 19, lyste de historiske forhold op. Og lyset over dem alle var den høje valgdeltagelse på godt 73 pct. En stigning på cirka 7 pct. fra seneste kommunalvalg og den højeste stemmeprocent til et kommunalvalg siden 1981.

Årsagen til den høje valgdeltagelse?

Jo, det er oplagt, at tre forskellige kampagner satte kog under stemmeprocenten. Således var formålet med kampagnen Stemmer på Kanten at få flere socialt udsatte til at sætte et kryds. Kampagnen Tænk dig om før du ikke stemmer forsøgte at engagere de unge i valget, og folketingsmedlemmerne Fatma Øktem (Venstre) og Özlem Cekic (SF) arbejdede for at få flere etniske minoriteter til valglokalerne.

Stemmeprocenten i udkantskommunerne er steget markant, og måske skyldes det Stemmer på Kanten-kampagnen? Den er også steget i de store byer (selvom den stadig er noget lavere i København end på landsplan), så noget tyder på, at det også er lykkes at få flere unge og minoriteter til at deltage.

Men eksperter mener også, at folk nu har vænnet sig til at bo i større kommuner, og at det også har fået flere vælgere op af sofaen. Således var den lave valgdeltagelse i 2009 en protest imod storkommunerne, der blev skabt efter kommunalreformen i 2007.

DR og spinaten

I forhold til stemmefordelingen mellem partierne var det iøjnefaldende, at Enhedslisten gik meget frem og især i de store byer og ikke mindst i København, hvor SF til gengæld blev kørt midt over af det revolutionære søsterpartis bycykel. Samtidig fik Dansk Folkeparti en borgmesterpost på Rådhuset ved H.C. Andersens Boulevard, selvom opbakningen til partiet ingenlunde er ligeså stor i Hovedstaden som i resten af landet.

Endelig må man nævne, at Danmarks Radio ramte spinaten ved indtil midnat at udråbe socialdemokraterne til valgets store taber. DR´s exit poll ramte otte procent forkert i forhold til det endelige resultat for S. Da den sidste stemmeoptæller var gået i seng, var partiet således stadig landets største kommunale parti.

Men at DRs exit poll var så upræcis skyldes måske, at den motiverede socialdemokratiske sofavælgere til alligevel at stemme? Og det har måske også sparket stemmeprocenten op ved det historiske kommunalvalg i november 2013?

Afstemningsforholdene

– Til sidst et par bemærkninger om afstemningsforholdene på valgstederne  :-)

Hvorfor er pulten i stemmeboksen i en højde, der passer til aldersgrupper, der ikke er stemmeberettigede? Således må vælgere over 18 og over 1.80 cm bøje sig uhensigtmæssigt for at kunne sætte et kryds.

Hvorfor er blyanten, man sætter krydset med så uspidset og uskarp?

Hvorfor er det ikke muligt at afgive sin stemme hemmeligt? Stemmesedlerne (eller kartonplancherne) er så store, at det ikke er muligt at folde dem i stemmeboksen – så det må man gøre uden for boksen, så alle kan se, hvad man har stemt. Hvad er så fidusen med en stemmeboks?

Hvorfor er det ikke en valgurne, man smider kartonplanchen i, men noget der ligner en aflagt flyttekasse fra flyttefirmaet Holger Danske?

Og apropos flyttekasser, så behøver vi vel ikke tænke på at eksportere den danske demokratimodel til “mindre udviklede lande”, så længe der ikke er bedre styr på disse praktiske forhold i det hæderkronede danske demokrati?

Reklamer