DBU, barrieren, Berendt og bolden

Da Elkjær lavede sit solomål mod Belgien ved EM i 1984. Da Faxe ramte den i røven i EM-finalen i 1992. Eller da vi næsten slog brasserne i kvartfinalen ved VM i 1998. Ja, da gav det også Dansk Boldspil Union (DBU) et stærkt image. For DBU har ansvar for alt omkring landsholdet. Udpegning af landstræner, udvikling af talenter og alt andet praktisk.

Men siden år 2000 har landsholdet ikke spillet bold som i gamle dage. Og det har ført til, at DBU mere og mere har lukket sig om sig selv. F.eks har DBU ikke set medierne som en relevant medspiller. I stedet er journalister mødt med mistro og skepsis og ikke som kontaktpersoner til fodbolddanmark.

Således har landsholdspillerne ikke stået særlig meget til rådighed for medierne. Stemningen til landsholdets pressemøder har været dårlig og til tider fjendtlig. Og spillerne har haft forbud mod at bruge sociale medier som Twitter, når de var samlet med landsholdet. Dansk Barriere Union har DBU fungeret som de senere år.

Det lukkede image er DBU´s kommunikationschef, Lars Berendt, symbol på. Han har altid virket tør og konservativ, selvom han sikkert ofte blot har sagt, hvad ledelsen besluttede. Men skyldig eller ej, så blev kommunikationschefen fyret, da DBU´s nye formand, Claus Bretton-Meyer, i den forgangne uge satte sig i stolen. For den nye formand vil lægge en ny kommunikationsstrategi. DBU skal nu være mere åben overfor offentligheden, lyder det.

DBU og landsholdet er nemlig afhængig af folkelig opbakning og må ikke tage den for givet. Det har tomme tribuner til kvalkampe i Parken talt alt om. Således skal DBU “stå anderledes i hele oplevelsesbilledet ude omkring hos fans og alle dem, der følger med i det, vi laver” har den nye formand sagt

DBU skal kort og godt være mere folkelig. Og de skal nu bryde en barriere, de selv har bygget. DBU skal derfor lave et “Faxe-spark” og spille bedre bold med medierne. Og spiller landsholdet så også bedre bold på banen – ja, så er der mål! 1-0 til den strategi.

Reklamer